To små dramaqueens: Funny People og Over Gaden, Under Vandet
Af Mads Grymer Ejstrup
I denne uge får vi hele to dramaer i de danske biografer, der begge er seværdige, men som også har sine fejl. Lad os begynde med det dankse bud. Over Gaden, Under Vandet er en ny bittersød købehavnerfilm og ægteskabsproblemer i den kreative klasse. “Åh nej”, tænker mange “ikke endnu en film om den kreative klasse”. Jo endnu en film! Og havd mener i egentlig med endnu en film? Der er et ondsindet rygte, der siger at alle danske film foregår bl.a. 30-40 årige københavnere, men det er kun et rygte. Prøv at se tilbage på de seneste års danske film! Nå men til sagen, jeg var inde og anmelde filmen for filmnet og her er hvad jeg skrev:
Over gaden, Under Vandet, begynder som et klogt og følsomt portræt af to ægteskab i opløsning, men ender desværre i plotklicheer. Der kryber en pænhed ind i filmen som ikke klæder den. Filmen er bedst så længe den ridser konflikterne op og langsomt men sikkert former hovedpersonerne så man til sidst føler man virkelig kender dem, men slutningen føles som et produkt af plottets nødvendighed, mere end et resultat af personernes udvikling. Ærgerligt.
[…]
Skuespillet i de bærende roller er intet mindre end fremragende særligt Sidse Barbett Knudsen og Nicholas Broe formår at skabe en spænding imellem dem tynget af døende kærlighed, en tung hverdag og alle de usagte ting, og de giver deres karakter dybde. Sieling har set rigtigt i, at give dem plads til at udvikle sig og give dem plads til både at være sympatiske og ulideligt egocentriske.
[…]
Det skal ikke tages væk fra filmen, at det er godt håndværk og jeg tror de fleste vil være tilfredse med filmen. Når min anmeldelse lyder så hård, skyldes det i høj grad en skuffelse over at modet i den grad har svigtet Sieling og hendes medforfatter. Se filmen for scenerne med Sidse Barbett Knudsen og Nicolas Bro, se filmen for dens følsomme portræt af et ægteskab, der kun eksisterer fordi ingen af dem har givet sig tid til tage sig af det. Her lever filmen; og kryds så fingre for, at Sieling næste gang lytter til sine karakter og ikke til Dr. Scriptdoctor.
Den anden film jeg har anmeldt er Judd Apatows nye film Funny People, der handler om stand-up komikere og som ikke selv er en komedie.
Adam Sandlers præstation er helt centralt i filmen og han er fremragende. Man mærker faktisk hans smerte og man fatter også sympati for hans i virkeligheden ret ubehagelige karakter. Ikke fordi Sandler gør ham elskelig, men fordi han investerer alt i at vise ham helt og aldeles klart. Man fatter sympati fordi der er noget utroligt tragisk i et menneske som står i vejen for sin egen lykke og som ved det, men er ude af stand til at ændre det, fordi det ville betyde at blive et andet menneske.
[…]
Apatow kan noget med scener. Han kan lade en scene tage en drejning der både er overraskende og som samtidig virker fuldstændigt naturligt og sand. Tag f.eks. en scene i Funny People hvor en kvinde er taget ud i lufthavnen for at gøre en ende på sit ægteskab, mens en mand er taget efter for at stoppe hende. Umiddelbart en scene man kan købe i metermål i klichébutikken, men måden scenen udspiller sig er alt andet en kliché. Det bliver i stedet en scene, der trænger endnu længere op under huden på karaktererne og på sin egen kuldslåede måde er både realistisk og poetisk.
[…]
Filmen er ikke uden fejl, flere gange går den helt i stå, men engang imellem lever filmen også, engang imellem for vi noget som både er ubehageligt og ægte og sandt. I de øjeblikke er filmen mesterlig og hvor tit er det egentlig lige at vi får en film, med karakterer som ikke bare er flade papfigurer, men kantede, sammensatte ægte mennesker?
Af de to film, er det klart Funny People der er den mest interessante. Over Gaden, Under Vandet bliver slave under et plot, der trækker i den forkerte retning, mens Funny People lader sin historie, kører i blindgyder, i ring og af andre stier end det forventelige. Det skal den roses får. Over Gaden, Under Vandet er en strømlinet film og i det ligger en pænhed, som i sidste ende kvæler filmen. Imens er jeg meget mere tilbøjelig til at tilgive Funny People at den er for lang og nogen gange går helt i stå, fordi den andre gange er så levende.
Mads' filmkritik 