Den lange døde sommer

Af Mads Grymer Ejstrup

2010 blev året hvor den store sommerfilm døde, hvad der kan undre er, at den overgav sig uden kamp, den lagde sig bare til at dø i en lysning i skoven.  FANTASTISK! Vil nogen sige, ikke flere ulidelige mega-blockbusters, andre vil fælde en lille tåre, der hurtigt fordamper på kinden. Jeg er en af dem som græder indeni, men på den anden side fryder jeg mig også, fordi 2010 var også året hvor Hollywood viste sig fra sin værste side. Men til både de glade og de triste kan jeg sige, glæd jer ikke for tidligt (eller bare rolig), Blockbusteren vil genopstå, mit gæt er i sommeren 2011, men det er ikke sikkert den vil være helt den samme – og tak for det!

Se, der var engang, hvor jeg så frem til sommerens mange storfilm og det gør jeg stadig, men i år er jeg blevet slemt skuffet, det samme blev jeg sidste år, men ikke helt så slemt. Min passion for sommerfilm begyndte med Jurrasic Park, 1993, jeg var 11 år gammel og det var første gang jeg så en stor sommer blockbuster i biografen. Jeg havde set Indiana Jones og Star Wars, men det var på fjernsyn,  jeg så Jurasic Park til den danske premiere i Imperial og siden da, har jeg glædet mig hver gang jeg har set en trailer, eller plakat. Det er desværre ikke, hver år Stephen Spielberg kan berige os med en god actionfilm, men mindre kan også gøre det.

Men sommeren har indtilvidere været en udørk af middelmodighed. 2009 var ikke noget stort år, men i det mindste var Star Trek seværdig og Transformers: Revenge of the Fallen, var det monster jeg havde håbet på. Michael Bay er nemlig meget bedre end sit rygte, ikke fordi hans film er gode i konventionel forstand, men de er så meget for meget, at de opnår en slags hyper-tilstand som jeg slet ikke kan stå for; og modsat mange andre, så tror jeg han ved, hvad han gør.

Med undtagelse af 200 millioners dollar-filmen The Dark Night og 100 millioner-dollar filmen The Watchmen (som ikke udkom i sommerperioden) Har det længe været 20-40 Millioner-kroners filmene der har det som skal til. Det er der der kommer interessant underholdning. Tænk på Crank 1 og 2 eller Cloverfield, tænk på Knowing og Kick Ass.  I denne uge fik vi sommerens hidtil bedste amerikanske sommerfilm, en forholdvis lille og effektiv thriller: Predators. Den er ærlig, den er simpel og så har den noget de store megafilm har manglet i år (og sidste år): håndværk. Noget der i skræmmende grad har manglet i f.eks. Prince of Persia, The A-Team og Iron Man 2.

I den kommende uge vil jeg tage små og store sommerfilm under kærlig behandling, Jeg begynder med Iron Man 2…

~ af Mads Grymer Ejstrup på mandag, 12 juli 2010.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: