The Wolf Man 2010 vs. 1941: Alting gik hurtigere i gamle dage.

Af Mads Grymer Ejstrup

Der findes film fra 1941 som stadig er uhyggelige, The Wolf Man er desværre ikke én af dem, men den er såmænd ganske underholdende, selv hvis man ikke er aficionado. Den er også et godt eksempel på, hvad forskellen på den klassiske Hollywood-film og det som vi får serveret i dag. Jeg er ikke én af dem som mener at alting var bedre engang, men noget var bedre.

Økonomi

Her tænker jeg ikke på dollars, men på filmen narrativ. Sammenlign f.eks. den nye The Wolf Mans spilletid med den gamle: Den nye er 1 time og 43 mn. lang, den gamle 1 time og 7 min. Prøv lige at læse det én gang til 1 time og 7 min. Ikke underligt, at den ikke føles så lang som den nye, men til gengæld er det underligt at den ikke føles så forjaget som den nye. Det føles faktisk som om den giver sig mere tid, fordi den i langt højere grad formår at økonomisere med sine scener. Der er en tendens i moderne Hollywoodfilm at putte for meget plot i film i et forsøg på at retfærdiggøre at filmen springer fra den ene scene efter den anen som er et klimaks værdig, bliver filmene proppet med plot, hvilket ikke skal forveksles med historie. Den nye The Wolf Man er absolut ikke den værste (jeg kigger på dig Gore Verbinski), men i forhold til den gamle er det slående hvor meget ekstra fyld der er kommet på. Hvad skal vi f.eks. med hele sekvensen hvor Larry Talbot bliver indlagt på et sindsygehospital? Altså borset fra at det retfærdigør at han kan gå amok i Londons gader? Hollywood er så bange for at kede, at de overlæsser deres historier, de presser plots, subplots og subsubplots ind. Men bare fordi der er mange plots, bliver historien ikke mere kompliceret. Den klassiske Hollywood tager sig tid til at udvikle sit plot over tid.

Kontrast

Den originale The Wolf Man foregår ikke i Victoriatidens England, den forgår i sin samtid og filmen begynder mere som en let komedie om en storbymand, der vender tilbage til sin fødeegn, end som en gotisk gyser. Den nye begynder fra første frame med fuldmåne nøgne træer tudende ugler osv. Den nye er bange for at kede os, den er bange for ikke at skræmme os, den gamle tillader sig at bygge uhyggen langsommere op og endda at kontrastere det lyse og indbydende med det mørke og farlige. Det giver filmen flere strenge at spille på og gør faktisk Talbots skæbne mere tragisk, fordi han ikke virker som om han er dømt på forhånd.

Sex

Nu skulle man tro at vi er blevet mere frisindede siden 1941, men det er vi ikke. I forhold til den mere kyske moderne Talbot er den gamle Talbot langt mere aggressiv i sin seksualitet og i det hele taget er den gamle temmelig meget mere kinky end den nye. I den gamle ser Talbot hende første gang gennem et teleskob men hun klæder sig på i sit soveværelse, han bruger sin viden om hvad han har set til at gøre hende interesseret i sig og ret hurtigt afsløre han at han har luret på hende gennem en kikkert, noget der bare gør ham endnu mere spændende for Gwen. I den nye prøver de at undertrykke deres følelser for hinanden, i den gamle går hun villigt med på sene aftenture i skoven.

~ af Mads Grymer Ejstrup på mandag, 12 april 2010.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: