Ninja er tilbage, Ninja vender altid tilbage

Af Mads Grymer Ejstrup

Her er en lille artikel som jeg har skrevet til filmnet i anledning af premieren på Ninja Assassin. Håber i finder den informativ underholdende:

Ninja Assassin har premiere i dag, men det er ikke første gang at Ninjaer har pryddet det store lærred, men før vi ser nærmere på filmNinjaer og Michael Dudikoff, kan vi passende se på, hvad Ninjaer egentlig er for en størrelse. Ninja består af det Japanske og nin- at udholde/overvinde og ja- person. På japansk omtales de også ofte som Shinobi som betyder spion og det var præcis, hvad de var: spioner og snigmordere. De brugte alle tricks i bogen (måske skrev de endda bogen selv), lige fra forklædninger til giftmord. På den måde adskilte de sig fra Samuraier, for hvem krigermoralen var så vigtig, at den slags blev anset for uværdigt. Men virkelighedens Ninjaer blegner i forhold til fantasiens og hvis der er noget, der sætter fantasien i gang, dengang som nu, er det folk, der arbejder i det skjulte. Ja, konspirationsteorier er ikke en ny ting og Ninjaer blev hurtigt tillagt alverdens overnaturlige evner. Lige fra at kunne lave sig om til dyr, at svæve til at være usynlige. Alt hvad man kunne forestille sig som på en gang var skræmmende og sejt. Prøv selv at finde på en evne som er skræmmende og sej. Har du fundet på en? Ok, det kunne Ninjaer. Sådan levede de i japanernes fantasi i et par hundrede år. Men pludselig i 80’erne hoppede Ninjaer over dammen (i virkeligheden var det nok en saltomotale efterfulgt af et flyvespark, mere end et hop)  og vi fik American Ninja…og et par muterede pader. Lad være med at spørge!

American Ninja
American Ninja var sej. Godt nok blev hovedrollen spillet af Michael Dudikoff, der i en konkurence på karisme ville blive slået af lettere brugt Ginge græsslåmaskine. Men han var Ninja og han kunne banke andre Ninjaer. Fordi Ninjaer var så seje betød det heller ikke så meget, at filmene mere lignede en af de der fanfictionfilm, der dukker op på nettet i dag, end den lignede en rigtig biograffilm. Men dens rette element var da også videobåndet. I ved de der gamle sorte dimser man puttede ind i en videomaskine og som opbevarede filmen på noget, som heder magnetisk bånd, og som ofte blev krøllet forneden, så lyden lød som om den prøvede at slippe ud af en sæk. Man kunne også pause videobånd og det var vigtigt når man så Ninjafilm, problemet var bare at havde man først pauset filmen på det fedeste sted flimrede filmen på det sted, hver gang man genså den. Men det var en lav pris at betale for at fastfryse Dudikoff lige i øjeblikket hvor han svingede sin Katana (samuraisværd i daglig tale). Men trods Dudikoffs åbenlyse stjernekvaliterne brændte han op efter bare et par film og med ham Ninja-filmen. Op igennem 90’erne fik vi stadig flere kungfu-film, men hvor var maskerne og Ninjadragten/pyjamasen? De var væk. Mange troede for evigt, men så fandt nogen på internettet. Ok det skete vist nok 20 år før, men nogen fandt ud af hvad Internettet var skabt til: Ninja Facts.

Ninjafacts
Der er stor debat imellem historiker om, hvad der kom først: Chuck Norris Facts eller Ninjafacts, jeg sætter mine penge på Ninjaer, hvorfor? Fordi Ninjaer er sejere, hvad ellers? Hvis man er i tvivl om, hvor seje Ninjaer er, så Google ”Ninja facts” og se selv, eller google Chuck Norris Facts og indsæt ordet Ninja der, hvor det passer. Internettet er en sand guldmine af viden om Ninjaer og enhver som vil dykke ned i Ninjaens brogede historie kan begynde her. I gamle dage troede man Ninjaer kun lave sig om til dyr, men det viser sig at Ninjaer har langt mere skræmmende og imponerende evner. Vidste du f.eks. at når det regner bliver en Ninja ikke våd, regnen bliver Ninja? Har du prøvet at Google ”Ninja facts” er svaret: ja, det vidste du godt. Eller vidste du er at der til enhver tid er mindst 32 Ninjaer i din stue? Tydeligvis har verden en Ninjaproblem og eftersom, at kun Ninja kan dræbe Ninja havde vi pludselig brug for én som kunne holde bestanden nede. En Ninja Assasin.

~ af Mads Grymer Ejstrup på fredag, 27 november 2009.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: