De forbandende Mayaer, ødelægger det for alle os andre

Af Mads Grymer Ejstrup

Teaser

Så har undertegnet igen været i biografen og jeg ved hvad I tænker: “det har du vel ikke”? Jo det har jeg. En filmanmelder må jo gøre sin pligt og i denne uge var min pligt at være vidne til intet mindre en jordens undergang. Dam dah dah daaah. Roland Emmerinch har prøvet før, men det er endnu ikke lykkedes ham virkelig at smadre det hele, men nu skulle den være der.

Her er hvad jeg skriver på filmnet.dk

…man skal derimod være parat til er at sidde og nyde jordens undergang i et mageligt biografsæde, fordi ingen kan give os det lige så godt som Roland Emmerich. Han ved præcis hvordan den skal skæres. Hans film består i virkeligheden af det samme nummer gentaget igen og igen. Som variation skifter han mellem, at lade gode mennesker ofre sig og lede mennesker få deres velfortjente død. Han er så god til det, at han kan lave en to-en-halv time lang film, bestående af variationer af den samme scene, uden på noget tidspunkt at kede. Det er måske ikke stor kunst, men det er ikke desto mindre en kunst.

[…]

I denne ombæring spiller John Cusack faren, der skal lære at sætte pris på sin familie. Han er en genialt valg. Få er så naturlige på lærredet som ham og næsten ingen kan med så lille en indsats blive det naturlige sympatiske midtpunkt. Nu siger jeg lille indsats, det jeg mener er, at det ikke virker som om han gør en indsats. Med nogen skuespillere kan man se de spiller, men Cusack ser aldrig ud til at anstrenge sig, som om hans karakter bare er en naturlig forlængelse af ham. Det betyder faktisk, at vi midt i dette opbud af absurditeter og klichéer aldrig holder op med at heppe på hovedpersonerne og aldrig får lov til at få en alt for stor ironisk distance.

Som det fremgår er jeg faktisk ret vild med 2012, jeg går endda så langt som at kalde den “Apokalyptastisk”, smag lidt på det. Det ligger meget godt i munden ikke?

Den katastrofale formular

Nå men dette ville ikke være min blog hvis ikke jeg havde lidt bonus. Man kan f.eks. se 2012 hvis man vil se katastrofefilmsformularen i sin yderste potens. 2012 er, mere end nogen anden film jeg lige kan komme i tanke om, bygget op af den præcis samme scene gentaget igen og igen filmen igennem, med en lille smule variation. Først, små tegn, et revne i gulvet, en fjern rumlen. Så stilhed. Så kæmpe katastrofe. En sidste øjebliks redning. Men Roland Emmerich kan formularen så godt, at man konstant underholdes og han har en evne til at skabe scener så mageløst utrolige at man ikke kan tage øjnene fra det. Han er heller ikke bange for bare at holde kameraet på det utrolige. Han er ikke Michael Bay, der klipper så hurtigt at man aldrig rigtigt når og se noget. Micheal Bay kan sagtens skjule en dårlig special effect i sin klippestrøm, men Emmerich lader os side og glo på Los Angeles synke i havet i al sin gru. Fedt!

Pseudovidenskab for alle pengene

Noget af det bedste ved denne her slags film er de fjollede videnskabelige forklaringer på katastrofen. I følge filmen vil 5 planeter danne en lige linie sammen med solen i 2012 og koge jordens indre. Sikke noget sludder! Det er efterhånden en klassisk dommedagsteori at planeter på lige linie vil betyde jordens undergang, derres tygtekraft vil jo trække helt vildt jorden og forstærke hinanden, ikke? Nej! Der er mange faktorer i himmellegemers påvirkning af jorden en af dem er f.eks. afstand. Jeg google lidt på det, og fandt ud af at hvis alle planeter i solsystemet dannede en præcis lige linie vil deres påvirkning være ca. 0,0017% af den påvirkning månen i gennemsnit har på jorden. Tænk så lige på, at månens påvirkning svinger med 25% i løbet af et år. Lyder det voldsomt? Nej vel! Ok så tænk lige på det her: Chancen for at alle planeter i solsystemet danner en præcis lige linie er så lille at det kun kan ske engang hver 86-milliarder-trillioner-trillioner. år. Da solsystemet kun har ca. 5 milliarder år tilbage at leve i er der rimeligt usandsynligt at det nogensinde sker. Læs mere her.

Sidst men ikke mindst traileren:

~ af Mads Grymer Ejstrup på fredag, 13 november 2009.

En kommentar to “De forbandende Mayaer, ødelægger det for alle os andre”

  1. Tak for anmeldelsen:o)

    Jeg har selv planer om at se filmen, elsker egentlig den slags film, både fantasien når det kommer til historierne (eller mangel på samme) samt effekterne..

    Selve dommedagsprofetien tager jeg, nej, kan jeg ikke tage seriøst.. At den er fuldstændigt misforstået er en ting, men at folk kan løfte sig selv op i et hysteri, som man kan opleve det på internettet, er mig uforstående.. Man bør reelt altid leve sit liv meningsfyldt, for du ved aldrig hvor lang tid du har, dommedag eller ej, der kan ske katastrofer som kun rammer dig.. Men i det tilfælde er det vel en trøst, at verden stadig står:o)..

    Måske er det det skræmmende ved dommedagsprofetier, at verden ophører..

    Anyway, var et sidesrping (mere eller mindre), tak igen for anmeldelsen:o)

    Mvh

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: