TV-serie eller spillefilm: Pigen Der Legede Med Ilden, eller Filmproducenten der legede med bogen.

Af Mads Grymer Ejstrup

plakatOverskriften på dette indlæg er vildledende. Fordi producenterne bag Pigen der legede med ilden har ikke leget med bogen og det er filmens største problem, men, og ny bliver det kryptisk, det er ikke nødvendigvis tv-seriens problem. Hvad, tv-serien, hvad taler du om? Jeg taler om filmen Pigen der legede Med Ilden, som havde premiere 18/9-2009 i biografer og hele landet, jeg taler om den tv-serie, der i profittens navn nu er blevet høvlet lidt i kanterne så den nu optræder som biograffilm.

Men er der kommet en god film ud af det: Nej, det er der ikke og det skyldes at en bog og en film, er to meget forskellige medier. Det er der ikke noget overraskende i, men hvad der måske vil overraske nogen er at TV og Film er to meget forskellige medier. Mere om det om lidt, men først et uddrag fra min anmeldelse af filmen fra Filmnet, hvor jeg kort berører problemet:

Der er flere ting galt med filmen, men vi kan ligeså godt kaste os ud i den værste: denne film og efterfølgeren, Luftkastellet Der Blev Sprængt, burde have været én film. Nu vil alle bøgernes fans (jeg er selv én af dem) straks begynde at få grå hår af alle de ting som ikke ville kunne komme med og ja, den helt store plæneklipper burde have været fremme for at barbere dette monster ned til noget, der kan arbejdes med. I virkeligheden er tv og film to meget forskellige medier. Tv er nemlig skabt til serie-formatet, her har man tiden og pladsen til at beskrive et stort udvidet univers, fordi så længe hver afsnit er spændende og stramt fortalt, kan man bruge langt mere tid på historier og personer som ikke nødvendigvis flytter det overordnet plot så hurtigt frem. Det kan forklare, hvorfor de første to tredjedele af filmen er virkelig kedsommelige. Der bruges en masse tid på at introducere den ene person efter den anden, på at væve tråde, kun for at skynde sig videre fordi der er så mange tråde og personer der skal nås.

SPOILER ALERT! Det næste afsnit indeholder detaljer om plottet i både Pigen der Legede Med Ilden og Luftkastellet der blev sprængt, hvis du vil undgå dem, så hop forbi! SPOILER ALERT!

Pic_14_7_2009_8_52_FSLME_STILL_054_1

Det første jeg skriver er, at Pigen der Legede Med Ilden og Luftkastellet Der Blev Sprængt burde være skrevet om til én film. En film skal være en hel afrundet oplevelse, det betyder ikke at alle ender skal bindes og det betyder heller ikke, at der skal være en kartharsis. Problemet med de to bøger i forhold til en filmatisering er, at de splitter løsningen af de plottes elementer op i to: et endeligt faderopgør, som er meget tilfredsstillende; og optrævlingen af et efterretningsnetværk med tråde til regeringen. Men på film, giver det ikke mening at splitte de to ting op. Dels er der ikke den samme tid til at beskrive netværkets gøren og laden, beskrive dets historie og baggrund, alt det som gør bogen interessant og spændende. I en spændingsfilm må dens slags konstant være underlagt et krav om at drive den umiddelbare handling frem. Dels er er Zala, Lisbeth Salanders far, klart den mest interessante person og godt ansigt på råddenskaben. Det endelige opgør med faren og optrævlingen at netværkets skulle altså være rykket sammen i filmens handling så de bliver den del af det samme klimaks.

Pic_14_7_2009_9_10_FSLME_STILL_092_1

SPOILER FREE! Så kan I være med igen, jer som ikke har læst bøgerne eller set filmen! SPOILER FREE!

Den gode film ville altså lave de to bøger til én film og slå hver bogs klimaks sammen, men den gode tv-serie kan sagtens dele bøgerne op i to miniserier. Det skyldes at tv-serien, netop er en serie. Hvert afsnit har en spændingskurve, der ligner en spillefilms, men hvert afsnit afsluttes også af en cliffhanger. “Se med i næste uge”. længere tv-serier har i virkeligheden spændingskurver der går på flere nivaeuer. hvert afsnit har sin kurve, hver sæson har sin og ofte har tv-serien også en overordnet kurve, der godt nok er meget generel, emne som giver en følelse af helhed. f.eks. X-files der havde kærligheden mellem Scully og Mulder som et overordnet plot, der bandt serien sammen.  På samme måde har en mini-serie baseret på Stig Larsons bøger brug for cliffhangers og her giver det fantastisk mening at dele klimakset op i to. Jeg vil dog mene at klimakset i første og anden bog ville være mere tilfredsstillende, hvis de byttede plads, men det afhænger i virkeligheden mere om hvad man vil med serien. Vil man lave en følelsesmæssig tilfredsstillende serie om hævn eller en serie, der fremhæver det samfundskritiske i bogen. Hvis man kender svenskerne, så er det nok mest det sidste, men måske retfærdiggøre bøgerne ikke helt denne prioritering. I øvrigt behøver de to selvfølgelig ikke udelukke hinanden.

Nu vil nogen måske indvende at når først de to film er udkommet kan man se dem begge som én film og dermed få helheden. Problemet er bare at Pigen der legede med ilden som beskrevet i citatet fra min anmeldelse er ret kedelig og det bliver altså ikke bedre at den bliver endnu længere.

~ af Mads Grymer Ejstrup på mandag, 21 september 2009.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: