Antichrist: at føle sig opløftet…

Af Mads Grymer Ejstrup

3464903427_3a92f8991e_b

Antichrist er ikke så meget en film, som det er en hjemsøgelse af lærredet. Det er hverken den mest uhyggelige eller skræmmende film jeg har set, men det den mest plagede. Det er umuligt at se filmen og samtidig tænke på de måneders hårdt arbejde det har krævet af lave den, de utallige beslutninger og praktiske valg og fravalg, der er blevet foretaget. En film bliver produceret, men alligevel virker Antichrist som er den er blevet transmitteret op på lærredet. Hvordan kan der have været et filter her? Meget er blevet sagt om Antichrist og meget vil i fremtiden blive skrevet om den, alligevel ved jeg ikke hvad jeg skal skrive. Jeg har overvejet, at grave i filmens mange mytiske lag, men jeg har slet ikke lyst til det, jeg foretrækker, at de bliver understrømme, der hjemsøger mig – jeg foretrækker, at de beholder deres mystik. Antichrist er en af de sjældne film, man ser engang imellem, som man har lyst til at have for sig selv. Jeg så den i en halv fuld sal, sammen med en kammerat, men jeg ville ønske salen var tom, jeg ville ønske, at det var en film jeg havde kun for mig selv.

Jeg ved det lyder mærkeligt at jeg gerne vil hjemsøges, men verden er fuld af forglemmelige oplevelser, her er en oplevelse jeg vil huske. Kunsten er fuld af katarsis, her er et kunstværk der ikke tilbyder aflad, men som er konsekvent i sin ondskab og ubarmhjertig. Min kammerat hadede filmen. Det var ikke nogen stor overraskelse, han kan ikke lide særlig mange af Triers andre film. Jeg kan godt forstå, at von Trier er en smagssag, men der var et punkt i hans kritik som jeg ikke kan forstå og som jeg ikke kan være enig i. Han mener at kunst skal være opløftende, at kunsten skal vise udveje ikke blindgyder. Jeg enig i, at kunst er opløftende, men der er ikke kunst skal, men kunst har ofte den effekt. Kunst udforsker tilstande, følelser og koncepter. Nogen gange er kunst bare en sublim øvelse i æstetik. Jeg føler selv jeg bliver opløftet når jeg ser kunst jeg kan lide, men det er effekten ikke målet.

Jeg føler mig opløftet af Antichrist, pga. af den effekt den har haft på mig, det var en sublim oplevelse. Den får mig til at tænke og føle, og skabe nye forbindelser mellem oplevelser. Jeg kan ikke tænke på Antichrist uden også, at tænke på Sunrise (1927), også en film om fristelse, men en film, hvor kærligheden er en nærmest guddommelig tilstedeværelse. En film fyldt med billeder, der nu er en del af min indre verden, som jeg tager med mig. Jeg tror, at Antichrist vil være en film som jeg tager med mig resten af mit liv. At have den oplevelse med kunst er opløftende.

1393678329_4b4d09ee95

Sunrise: A song of two humans

Antichrist

Antichrist

UPDATE 30-06-09

Min kamerat som jeg så filmen med har sendt mig denne besked som kommentar til mit indlæg:

Altså jeg kunne bestemt ikke lide Antichrist. Jeg hadede den ikke. for så meget energi vil jeg slet ikke tillægge den. Min umiddelbare reaktion var “sikke noget lort”. Den er for mig kulminationen på instruktørens verdensbillede og det er ærgeligt at se. Jeg stod af på Dancer In the Dark og Dogville, men besluttede mig for, at give Antichrist en chance, selvom jeg havde mine bange anelser. Direktøren for det Hele er én af de bedste film han har lavet, efter min mening, selvom han selv betragter den som en lille hyggelig film. Her træder hans evner og viden om genrer i karakter. Og kunst er jo et vidt begreb, men den slags kunst jeg gerne vil se, lave og beskæftige mig med kommer fra et sted af “no mind” og jeg vil tro, at det er det modsatte sted Lars von Trier laver sin kunst fra.

Jeg har valgt at bringe hans kommentar i stedet for at rette i mit oprindelige indlæg fordi, den holdning, at kunst skal være opløftende er en kritik som mange andre har kastet mod von Trier og hans film.

~ af Mads Grymer Ejstrup på fredag, 12 juni 2009.

En kommentar to “Antichrist: at føle sig opløftet…”

  1. AntiChrist er én af de få film, der har rørt mig så dybt, at jeg tænker på den igen og igen …
    Et mesterværk!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: