Baader-Meinhof Komplekset. En lektie fra fortiden, som vi burde have lært.

Af Mads Grymer Ejstrup

Constantin Film Produktion "Baader-Meinhof Komplex"I en tid, hvor 11/9-2001 er en dato, der stadig påvirker politik og lovgivning over hele verden, er det svært, at se tingene fra oven, svært at se det store perspektiv. Her kommer historien ind. Man siger at alting gentager sig, det er jeg ikke nødvendigvis enig i, jeg mener f.eks. at den udvikling Europa har gennemgået siden anden verdenskrig, viser at vi kan lære af vores fejl. Verden er blevet et mere fredeligt sted. Det er et uafviseligt faktum. Derfor er det så frygteligt og ulogisk at verden er blevet grebet af denne terrorfrygt. Det vi kan lære fra historien er, at mønstre gentager sig. Vi kan lære at forstå nutidens terror ved, at prøve at forstå fortidens terror. Derfor er Baader-Meinhof Komplekset, en vigtig film. Det er en film som prøver at forstå terrorens væsen. Terrorisme fodrer sig selv med brændstof til, at fortsætte kampen, den er nærmest kannibalistisk. Men samfundet er med til at gøde jorden for terrorisme. Når, mange pludselig sympatiserer med terrorister er der en ubalance i samfundet, så er der reelle problemer i samfundet. Så kan det ikke længere afvises som sindssyge. 

 

En ting er hvordan visse mennesker kan bevæge sig ud i ekstremerne, noget andet er et samfund som gøder jorden for ekstremisme og terrorisme. Det er svært at forstå i dag, hvor stor splittelsen egentlig var i verden. Jerntæppet delte ikke bare verden, den var også en kile gennem samfundet, gennem generationerne. Filmen viser hvordan ekstreme synspunkter bliver skærpet, hvis man vælger at knuse dem i stedet for at indgå i dialog.

[…]

Da de endelig blevet fanget valgte man at isolationsfængsle dem i årevis, dvs. man udsatte dem for tortur. En grusom hævn fra samfundet, men samtidig bekræftede man terroristerne i deres sag, man skabte martyrer ud af dem og var dermed med til at volden eskalerede i stedet for at stoppe; man gjorde RAF større end både Andreas Baader og Ulrike Meinhof, man gjorde det til et begreb, deraf filmens titel: “Baader-Meinhof Komplekset”.

[…]

Desværre har vi ikke lært af vores fejl. Vi laver stadig terrorlove, der er brud på fundamentale rettigheder, vi danser stadig rundt om konflikten i Palæstina, som katten om den varme grød. Her i Danmark isolationsfængsler vi for et godt ord, uagtet at isolationsfængsel er tortur. “Baader-Meinhof Komplekset” er både bevægende, medrivende og tankevækkende. Det har vi brug for.

Da jeg så filmen blev jeg slået af hvor meget der gentager sig. F.eks. hvordan RAF forsvare mordet på politifolk og soldater. Deres rationalisering foregår sådan her: nå en mand iføre sig en uniform holder han op med, at være en mand. Kan I se, hvordan de er nød til at slå krøller på sig selv for, at forsvare deres handlinger. Sammenlign det med Al-Qaida, der forsvare mord på muslimer, ved at sprænge bomber på tidspunkter, hvor muslimer normalt går i moské. Deres rationalisering går sådan her: rettroende muslimer går i moské, altså er dem som dør i bomben ikke rettroende. 

Når vi tænker på terrorister, ser vi dem ofte som onde mennesker, uden nogen som helst samvittighed. Det er en farlig måde at tænke på, fordi det er så vigtigt at vi forstår, så vi kan forebygge. Men terrorister er konstant nød til at slå krøller på logik, for at kunne leve med deres handlinger. I bogen ”Vejen til 11. September” beskrives hvordan FBI, identificerede piloterne som Al-Qaida-folk og fik en masse oplysninger ud af et vidne efter 11. September. Jeg kan desværre ikke huske navnet (jeg skal nok tjekke det og opdaterer ved en senere lejlighed). Manden var blevet fængslet. Hans job havde været at flytte penge rundt i verden til terrorhandlinger. Han havde været fængslet længe og det havde været nærmest umuligt at få noget ud af ham. Han var klog, han indrømmede kun ting han vidste FBI allerede vidste. Manden afviste at Al-Qaida og Bin Laden havde noget med angrebet at gøre. De viste ham et album med Al-Qaida folk, blandt dem de folk der havde kapret flyene der blev brugt. Manden troede at FBI allerede vidste at de var Al-Qaida og afslørede dermed at han kendte dem og at de var en del af organisationen. FBI folkene fortalte ham så at det var dem der fløj flyene. Manden brød sammen, selv for hærdet mand som ham, var det for ekstremt. Han afslørede derefter en masse om organisationen.

Denne episode viser, dels hvordan godt politiarbejde er meget effektivt i forhold til tortur og dels at, hvis man holder op med at tro, at kampen mod terrorisme er sort/hvid og i stedet prøver at forstå, kan man langt bedre dæmme op for det. 

Et andet sted, beskrives hvad Bin Ladens egentlige plan med angrebet var. Idéen var at USA skulle rystes så meget at de ville invaderer Afghanistan. Der ville de lide samme skæbne som Sovjetunionen i 80’erne. Se, hvordan verden, i stedet for at tænke sig om, bekræftede terroristerne i deres plan. At stoppe Al-Qaida er en politiopgave, ikke en krig. Forestil jer, hvad der ville ske, hvis man gennem efterretninger og politarbejde arresterede Bin Laden og gav ham en fair rettergang. Det ville være et signal om at vi i vesten efterlever de principper vi slår andre oven i hovedet med, i stedet for at bekræfte dem i, at vores principper kun er en overflade, i stedet for at bekræfte dem i, at det egentlige mål er emperialistisk. 

Læs hele anmeldesen på filmnet.dk

~ af Mads Grymer Ejstrup på fredag, 24 april 2009.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: