Filmanmeldelser

Af Mads Grymer Ejstrup

Alle har en mening om de film de ser, ligesom de har en mening om alt muligt andet, men en filmanmeldelse skal efter min menig være mere end det. God – Dårlig er på mange måder en intetsigende bedømmelse, fordi den kan gives af alle. Vi er alle kvalificeret til at bedømme om vi synes en film er god eller dårlig. En anmelder kan, med sin erfaring, for det meste formulerer det bedre end de fleste, men kvalitetsbedømmelsen er ikke mere valid. Men det som en anmelder kan er at give andre perspektiver på filmen. Det er jo sådan set hans job, at sidde og tænke sin oplevelse igennem. En god anmeldelse tager udgangspunkt i noget der trigger anmelderen. Det kan være et tema, en scene, et billede. Det kan være den måde instruktøren fortæller sit plot. Nogen gange kan det være noget negativt, men efter min mening kommer man længst og dybest ved at hænge sig fast i noget man kunne lide, noget der hang fast. Tag f.eks, den nyeste film i Fast and Furious-serien. Prøv at læse Kim Skottes anmeldese i politiken. Her citerer jeg hele den del af anmeldelsen, der beskæftiger sig med den aktuelle film:

Skuespillet går også ind for ligeberettigelse, idet aktørerne af begge køn spiller med samme følsomhed som en dåse motorolie. Efter en flyvende start med en biljagt i den dominikanske republik bliver speederen kun sluppet i få øjeblikke. 

Det handler om gaderæs med ulovligt tunede motorer brølende under hjelmen. For de af os, der næppe kan kende forskel på et tændrør og en lighter, er det eksotiske sager! 

Men kernepublikummet er selvfølgelig alle raske drenge, der her kan lære at tilsvine miljøet og køre som vanvittige, mens de drømmer om hurtige penge, hurtige biler og hurtige kvinder. 

En drengedrømmeverden, der hverken er mere eller mindre realistisk end dengang, knægte stod i kø for at se Hopalong Cassidy eller Winnetou klare ærterne. Ret fornøjeligt på sine egne uøkologiske præmisser, der kan sammenfattes i to ord: vrooom, vroom!

Ikke ligefrem dybt. Jeg mener filmen er ikke ligefrem dyb, men det her er simpelthen for overfladisk. Prøv at læse, hvad han egentlig skriver: Det gør stærkt og det en drengerøvsfilm. Det behøvede han ikke se filmen for at konstaterer, men han blev selvføleglig nød til at se den for, at konstaterer at den er “Ret fornøjelig på sine egne uøkologiske præmisser”. Hvorfor er den det? Hvad er det som gør den fornøjelig? Hvordan virker den? Hvorfor er den ikke fantastisk eller helt utrolig elendig?

Hos Ekstra Bladet har anmelderen ikke fået meget spalteplads, hvilket måske kan undskylde anmeldelsen (Kim Skotte misbruger over halvdelen af anmeldelsen på ligegyldigheder).

Berlingske spiser folk af med dette:

Trækplastret fra den første film, Vin Diesel, er nemlig tilbage og ligeledes er Paul Walker, der fik sit gennembrud med både etteren og toeren. Som om vi i de mellemliggende film ikke har været igennem en anden hovedrolle-indehaver (i den ikke uefne »Fast and Furious: Tokyo Drift«) begynder denne, hvor den allerførste slap. De to gamle halvvenner og kvart-fjender Dom og Brian mødes igen, og selv om de befinder sig på hver sin side af loven, må de arbejde sammen for at få fat i nogle narkobagmænd. Indimellem det tynde plot er der selvfølgelig det, der virkelig tæller: Masser af biler, race og piger i hotpants. Det er musikvideoagtig hyperæstetik, intelligensmæssig tomgang og én-sætnings-replikker for alle pengene, og kan man ikke lide lugten i autoværkstedet, er det ikke denne benzin-oser, man skal se. 

Dette er hele anmeldensen ikke et uddrag! Ikke meget plads, men hun bruger 2/3 af anmeldelsen på resumé, lidt meget når man tænker på at det er nr. 4 i serien. Det eneste jeg beder om, at uddybe lidt. Hvad var godt og hvorfor, eller hvad var dårligt eller hvorfor. Det behøver ikke være en dybdeanalyse af filmens grundideologi eller en længere udredning om kønsrollemønstre (men det  må det gerne, hvis det er det som man vil). Men der må være noget i filmen som man kan skrive om. De skriver jo ikke om filmen. Det er kvalificeret snik-snak. Hvad er “musikvideoæstetik” egentlig. Jeg gætter på, at de betyder hurtig klipning, men er Bourne-filmene fuld af musikvideo-æstetik fordi de er hurtigt klippet? Ofte bruges musikvideoæstetik som et nedsættende ord om en film som er overfladisk, flot filmet og hurtigt klippet. Men hvad med en film som er flot filmet, hurtigt klippet og dyb? Det er et intetsigende ord, når det ikke uddybes eller bruges i en sammenhæng. Læs her hvad jeg har skrevet om actionscenerne. Det er ikke dybt, men det fortæller faktisk noget om, hvad problemet er med dem:

Men filmens hovedattraktion er selvfølgelig stadig de vilde actionscener. Fast and Furious ligger ud med seriens bedste. Et fabelagtigt udført og udtænkt kup, hvor Diesel og hans kumpaner skal stjæle anhængere fra en lastbil, vel og mærke mens den er i fart. Hvorfor de ikke bare venter på at lastbilchaufføren holder ind på en rasteplads bliver aldrig forklaret. Desværre når filmen aldrig de højder igen. Et stort ræs midt i filmen gør alt, hvad det kan for at ligne et computerspil og da udfaldet allerede er givet på forhånd er det begrænset, hvor meget spænding det kan byde på. Den afsluttende biljagt, som mærkeligt nok forgå inde i en forladt mine, er så rodet, at det er umuligt at se, hvad der foregår. Det meste af den er desuden også animeret på computer og ikke udført med rigtige biler. Et af fornøjelserne ved bilfilm er de utrolige numre stuntmen kan lave med deres biler, hvorfor man bevidst fjerner den fornøjelse går over min forstand.  

Nej, jeg ved det det er ikke dybt, men jeg stikker i det mindste spaden lidt dybere. For det første tager jeg udgangspunkt i noget som triggede mig, den første actionsekvens, der er ligeså tåbelig som den er fantastisk udført. For det andet, hvad er det som ikke fungerer? Udfaldet givet på forhånd, fordi filmens plot kræver, at udfaldet bliver på en bestemt måde. For det andet prøver filmen at få scenen til at ligen et computerspil og jeg mener helt konkret en computerspil. Der klippes imellem, hvad der skal forstille, at være en avanceret GPS og så biljagten. GPS’ens grafik er taget direkte ud af spil som Need for Speed og Midnight Club og scenen er bygget op omkring denne grafik. Det andet problem er, at især den sidste afgørende biljagt er synligt frembragt ved hjælp af computeranimation og  dermed fjerner filnen den del af oplevelsen, der handler om benovelse. Jeg tror du kan spørge, hvem som helst som elsker biljagter, om ikke benovelsen, forbløffelsen over stuntene i sig selv, ikke er en stor, måske den største del af fornøjelsen, i hvert fald i en film, hvor der ikke rigtigt er noget på spil. Ja, min anmeldelse er også blevet en kende overfladisk, det er ikke altid man er lige inspireret, men i forhold til, hvad disse professionelle anmeldere spiser sine læsere af med, er det jo en ren universitets-afhandling ikke bare i længde, men også i indhold.

~ af Mads Grymer Ejstrup på onsdag, 8 april 2009.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: