Frygtelig Lykkelig

00002490_frygtelig-lykkelig_plakat-dk_450Frygtelig Lykkelig er noget så udansk som en vellykket film noir, en mørk og dragende film fra Danmarks udørk, fra Danmarks sumpede prærie. Et sted, hvor vesten lov gælder og man helst ikke ser indblanding udefra, da slet ikke fra politiet.

Skarrild er ikke så meget en by, men en ø, midt i en kæmpe sump. Som en nybygger-by ligger den på grænsen til det ukendte og utæmmede. Her ankommer den nye landbetjent, københavneren Robert (Jacob Cedergren), med bagagerummet fuld fejltagelser og sindet holdt i skak af nervepiller. Han falder straks for byens skønhed Ingelise (Lena Marie Cristensen), der er gift med bykongen Jørgen, en brutal brovtende Kim Bodnia, der banker hende. Snart bliver hans moral sat på prøve af det lille samfund, hvor butikstyveri klares med et par øretæver og hvor byens dårlige samvittighed ligger begravet i mosen, og inden Robert ser sig om sidder han i til anklerne.

Jørgen Johanssons stramt komponerede ofte symmetriske billeder, med rette vinkler både horisontalt og vertikalt, er både smukke og ildevarslende, de bære historien frem og lister den helt ind under huden på, i hvert fald denne anmelder. Billederne gør naturen til en hovedrolle i denne sønderjyske western. Den sumpede jord, hvor grundvandet pibler op igennem spækkerne, filmet i slidte jordfarver, grøn og brun. Den flade jord er konstant i kontrast til en himmel i oprør. Naturen er et spejl af det lille bysamfund; tilsyneladende tilforladeligt, kedeligt provinsielt, men under overfladen pibler hemmelighederne frem og ikke kun i overført forstand. Byens støvede kedsommelige overflade forrådes af himlen, der spejler aggressionerne vreden og brutaliteten, der i lurer under den frygtelige rolige facade.

Jacob Cedergren spiller sin Robert som en mand i konflikt med sig selv, som en mand der vil civiliserer et samfund, der ellers kun adlyder sine egne ældgamle love, samtidig med han prøver at styre sine egne primitive tilbøjeligheder, sin egen brutalitet. Han vækkes af sin nervepilleinducerede søvn af sin harme og sin moral. Med ham vågner også dyret som pillerne har holdt i dvale.

Jørgen er alt det som Robert forsøger at undertrykke i sig selv og Kim Bodnia giver sin karakter den rette pondus og den rette skrøbelighed. Konfrontationen mellem de to bliver en spejling af Roberts sjæleliv alt sammen sat i gang af Lena Marie Cristensen smukke femme fatale. Christensen gør hende på engang til en kvinde man har sympati for, en kvinde man godt kan forstå Robert falder, men også en kvinde der drages af fare, der lever af den energi der dannes af kollisionen mellem landbetjenten og hendes mand. Resten af filmen bæres af karakterskuespillere, i præstationer på kanten af det groteske, men stadig med farligheden som en understrøm.

Henrik Ruben Genz har lavet et lille mesterstykke, en film der hele tiden holder balancen mellem det barokke og det grotesk ubehagelige. En medrivende western, en dragende film noir og ikke mindst en forbandet smuk film.

Update:

Ja, så har filmen lige høstet lidt priser. Det er både blevet til Robertpriser og Bodilstatuetter. Og det er fortjent

Bodil-vindere 2009

Robert-vindere 2009

~ af Mads Grymer Ejstrup på onsdag, 29 oktober 2008.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: