Ninja er tilbage, Ninja vender altid tilbage

Af Mads Grymer Ejstrup

Her er en lille artikel som jeg har skrevet til filmnet i anledning af premieren på Ninja Assassin. Håber i finder den informativ underholdende:

Ninja Assassin har premiere i dag, men det er ikke første gang at Ninjaer har pryddet det store lærred, men før vi ser nærmere på filmNinjaer og Michael Dudikoff, kan vi passende se på, hvad Ninjaer egentlig er for en størrelse. Ninja består af det Japanske og nin- at udholde/overvinde og ja- person. På japansk omtales de også ofte som Shinobi som betyder spion og det var præcis, hvad de var: spioner og snigmordere. De brugte alle tricks i bogen (måske skrev de endda bogen selv), lige fra forklædninger til giftmord. På den måde adskilte de sig fra Samuraier, for hvem krigermoralen var så vigtig, at den slags blev anset for uværdigt. Men virkelighedens Ninjaer blegner i forhold til fantasiens og hvis der er noget, der sætter fantasien i gang, dengang som nu, er det folk, der arbejder i det skjulte. Ja, konspirationsteorier er ikke en ny ting og Ninjaer blev hurtigt tillagt alverdens overnaturlige evner. Lige fra at kunne lave sig om til dyr, at svæve til at være usynlige. Alt hvad man kunne forestille sig som på en gang var skræmmende og sejt. Prøv selv at finde på en evne som er skræmmende og sej. Har du fundet på en? Ok, det kunne Ninjaer. Sådan levede de i japanernes fantasi i et par hundrede år. Men pludselig i 80’erne hoppede Ninjaer over dammen (i virkeligheden var det nok en saltomotale efterfulgt af et flyvespark, mere end et hop)  og vi fik American Ninja…og et par muterede pader. Lad være med at spørge!

American Ninja
American Ninja var sej. Godt nok blev hovedrollen spillet af Michael Dudikoff, der i en konkurence på karisme ville blive slået af lettere brugt Ginge græsslåmaskine. Men han var Ninja og han kunne banke andre Ninjaer. Fordi Ninjaer var så seje betød det heller ikke så meget, at filmene mere lignede en af de der fanfictionfilm, der dukker op på nettet i dag, end den lignede en rigtig biograffilm. Men dens rette element var da også videobåndet. I ved de der gamle sorte dimser man puttede ind i en videomaskine og som opbevarede filmen på noget, som heder magnetisk bånd, og som ofte blev krøllet forneden, så lyden lød som om den prøvede at slippe ud af en sæk. Man kunne også pause videobånd og det var vigtigt når man så Ninjafilm, problemet var bare at havde man først pauset filmen på det fedeste sted flimrede filmen på det sted, hver gang man genså den. Men det var en lav pris at betale for at fastfryse Dudikoff lige i øjeblikket hvor han svingede sin Katana (samuraisværd i daglig tale). Men trods Dudikoffs åbenlyse stjernekvaliterne brændte han op efter bare et par film og med ham Ninja-filmen. Op igennem 90’erne fik vi stadig flere kungfu-film, men hvor var maskerne og Ninjadragten/pyjamasen? De var væk. Mange troede for evigt, men så fandt nogen på internettet. Ok det skete vist nok 20 år før, men nogen fandt ud af hvad Internettet var skabt til: Ninja Facts.

Ninjafacts
Der er stor debat imellem historiker om, hvad der kom først: Chuck Norris Facts eller Ninjafacts, jeg sætter mine penge på Ninjaer, hvorfor? Fordi Ninjaer er sejere, hvad ellers? Hvis man er i tvivl om, hvor seje Ninjaer er, så Google ”Ninja facts” og se selv, eller google Chuck Norris Facts og indsæt ordet Ninja der, hvor det passer. Internettet er en sand guldmine af viden om Ninjaer og enhver som vil dykke ned i Ninjaens brogede historie kan begynde her. I gamle dage troede man Ninjaer kun lave sig om til dyr, men det viser sig at Ninjaer har langt mere skræmmende og imponerende evner. Vidste du f.eks. at når det regner bliver en Ninja ikke våd, regnen bliver Ninja? Har du prøvet at Google ”Ninja facts” er svaret: ja, det vidste du godt. Eller vidste du er at der til enhver tid er mindst 32 Ninjaer i din stue? Tydeligvis har verden en Ninjaproblem og eftersom, at kun Ninja kan dræbe Ninja havde vi pludselig brug for én som kunne holde bestanden nede. En Ninja Assasin.

De forbandende Mayaer, ødelægger det for alle os andre

Af Mads Grymer Ejstrup

Så har undertegnet igen været i biografen og jeg ved hvad I tænker: “det har du vel ikke”? Jo det har jeg. En filmanmelder må jo gøre sin pligt og i denne uge var min pligt at være vidne til intet mindre en jordens undergang. Dam dah dah daaah. Roland Emmerinch har prøvet før, men det er endnu ikke lykkedes ham virkelig at smadre det hele, men nu skulle den være der.

Her er hvad jeg skriver på filmnet.dk

…man skal derimod være parat til er at sidde og nyde jordens undergang i et mageligt biografsæde, fordi ingen kan give os det lige så godt som Roland Emmerich. Han ved præcis hvordan den skal skæres. Hans film består i virkeligheden af det samme nummer gentaget igen og igen. Som variation skifter han mellem, at lade gode mennesker ofre sig og lede mennesker få deres velfortjente død. Han er så god til det, at han kan lave en to-en-halv time lang film, bestående af variationer af den samme scene, uden på noget tidspunkt at kede. Det er måske ikke stor kunst, men det er ikke desto mindre en kunst.

[...]

I denne ombæring spiller John Cusack faren, der skal lære at sætte pris på sin familie. Han er en genialt valg. Få er så naturlige på lærredet som ham og næsten ingen kan med så lille en indsats blive det naturlige sympatiske midtpunkt. Nu siger jeg lille indsats, det jeg mener er, at det ikke virker som om han gør en indsats. Med nogen skuespillere kan man se de spiller, men Cusack ser aldrig ud til at anstrenge sig, som om hans karakter bare er en naturlig forlængelse af ham. Det betyder faktisk, at vi midt i dette opbud af absurditeter og klichéer aldrig holder op med at heppe på hovedpersonerne og aldrig får lov til at få en alt for stor ironisk distance.

Som det fremgår er jeg faktisk ret vild med 2012, jeg går endda så langt som at kalde den “Apokalyptastisk”, smag lidt på det. Det ligger meget godt i munden ikke?

Den katastrofale formular

Nå men dette ville ikke være min blog hvis ikke jeg havde lidt bonus. Man kan f.eks. se 2012 hvis man vil se katastrofefilmsformularen i sin yderste potens. 2012 er, mere end nogen anden film jeg lige kan komme i tanke om, bygget op af den præcis samme scene gentaget igen og igen filmen igennem, med en lille smule variation. Først, små tegn, et revne i gulvet, en fjern rumlen. Så stilhed. Så kæmpe katastrofe. En sidste øjebliks redning. Men Roland Emmerich kan formularen så godt, at man konstant underholdes og han har en evne til at skabe scener så mageløst utrolige at man ikke kan tage øjnene fra det. Han er heller ikke bange for bare at holde kameraet på det utrolige. Han er ikke Michael Bay, der klipper så hurtigt at man aldrig rigtigt når og se noget. Micheal Bay kan sagtens skjule en dårlig special effect i sin klippestrøm, men Emmerich lader os side og glo på Los Angeles synke i havet i al sin gru. Fedt!

Pseudovidenskab for alle pengene

Noget af det bedste ved denne her slags film er de fjollede videnskabelige forklaringer på katastrofen. I følge filmen vil 5 planeter danne en lige linie sammen med solen i 2012 og koge jordens indre. Sikke noget sludder! Det er efterhånden en klassisk dommedagsteori at planeter på lige linie vil betyde jordens undergang, derres tygtekraft vil jo trække helt vildt jorden og forstærke hinanden, ikke? Nej! Der er mange faktorer i himmellegemers påvirkning af jorden en af dem er f.eks. afstand. Jeg google lidt på det, og fandt ud af at hvis alle planeter i solsystemet dannede en præcis lige linie vil deres påvirkning være ca. 0,0017% af den påvirkning månen i gennemsnit har på jorden. Tænk så lige på, at månens påvirkning svinger med 25% i løbet af et år. Lyder det voldsomt? Nej vel! Ok så tænk lige på det her: Chancen for at alle planeter i solsystemet danner en præcis lige linie er så lille at det kun kan ske engang hver 86-milliarder-trillioner-trillioner. år. Da solsystemet kun har ca. 5 milliarder år tilbage at leve i er der rimeligt usandsynligt at det nogensinde sker. Læs mere her.

Sidst men ikke mindst traileren:

Ny Blog: Jeg laver ting og sager

Af Mads Grymer Ejstrup

Jeg laver også ting en gang imellem som jeg gerne vil vise frem. Dette billede er min første billede, se det i fuld størrelse på http://madslaverting.wordpress.com