Den Lange Døde Sommer: Knight and Day
Af Mads Grymer Ejstrup
Dette indlæg er en del af en serie og begyndte med en kommentar. Læs kommentaren her.
Her er et eksempel på hvad der er galt med Hollywood, men også hvad Hollywood kan gøre bedre end de fleste andre. Ingen kan producerer og præsenterer stjerner som Hollywood, desværre tror Hollywood at det som folk ønsker er plot og action. Knight and Day har det mest ligegyldige plot man kan forestille sig, jeg kan faktisk ikke forestille mig at nogen, der ser denne film på noget tidspunkt i løbet af filmen interessere sig for, hvem der snyder hvem, hvem der skyder hvem eller hvem som der i sidste ende for fat i filmens MacGuffin. Det eneste nogen vil interessere sig for er, at se flere scene med Tom Cruise og Cameron Diaz. Vi vil se dem, tale sammen, løbe sammen, smile sammen og kysse hinanden og plottet er kun til for at skabe en række situationer hvor dette sker. Den første halve time troede jeg at den havde forstået det. Den var vittig, romantisk og elegant. Den var også totalt absurd, men det bekymrede mig ikke så meget. Men så var det som om den mistede fokus, den begyndte at handle om plottet, den begyndte at handle om actionscener, det var en fejl.
Egentlig havde jeg ikke de store forventninger til denne film og på den basis må den siges at være en positiv overraskelse. Faktisk er det en helt igennem OK, underholdende film, men den kunne, om ikke have været rigtig god, så i hvert fald uendelig meget mere sjov, hvis ikke den havde været så bundet op af sin latterlige spionhistorie. I begyndelsen bruger den det interessante greb, at den gør Diaz til filmens midtpunkt. Den tager denne præmis så langt at når hun bliver bedøvet (hvilket hun bliver ret ofte), så ser vi heller ikke, hvad der sker, hvilken sparer filmen for en masse flugtscener og sikkert også har sparret filmstudiet for en masse penge, men som jeg skrev længere oppe så savner man ikke de scener, tværtimod. Filmen er desværre ikke helt konsekvent, f.eks. følger vi også lidt med i hvad der sker hos skurkene, igen noget som jeg var fuldstændig ligeglad med og den sidste halvdel af filmen tager dette så meget over mens vi ser den ene obligatoriske forhørsscene, biljagt og flugtscene efter hinanden. Og det tager noget af effekten væk fra slutningen da filmen på en ret elegant måde helt flytter sit fokus. Tænk hvor meget mere elegant den havde været hvis den havde fulgt denne præmis fuldstændig. Det kræver godt håndværk.
Men som jeg skrev var filmen en positiv oplevelse fordi den trods alle disse fejl ikke helt glemmer, hvad der er kernen i filmen, nemlig kemien mellem to stjerner Cruise og Diaz. De klæder hinanden enormt godt, Cruise har en intensitet og en narturlighed så han kan bære en film som denne og Diaz har måske det mest vidunderlige smil på film i dag. Da jeg så den kom jeg til at tænke på Mr. And Mrs, Smith, Pitt og Jolie. Den film havde forstået, hvad der var vigtigst og havde en plot som ikke engang gav mening og det fik i øvrigt ikke mere plads end der var brug for. Cruise og Diaz er næsten endnu mere charmerende sammen, men desværre bruger de alt for meget tid på alt muligt andet.
Så måske er sommeren ikke helt død, men sandsynligvis er dette bare nerverne der får liget til at spjætte.
